
Fra spænding til balance
– massage der gør en forskel
Når du lægger dig på briksen hos mig, får du ikke bare en massage. Du får en behandling, hvor viden, erfaring og nærvær går hånd i hånd. Jeg har i mange år arbejdet med krop og anatomi, og jeg er optaget af, hvordan vi kan skabe balance mellem krop, sind og hverdagens krav.
Jeg er særligt dygtig til at aflæse kroppens signaler og finde frem til de steder, hvor spændinger og ubalancer har sat sig fast. Med forskellige massageteknikker kan jeg både arbejde dybt og målrettet med muskulaturen eller skabe en mere blid behandling, hvor nervesystemet får lov at falde til ro.
Det, jeg brænder for, er at give dig en behandling, der passer præcis til dig. Ingen kroppe er ens, og derfor er mine behandlinger altid tilpasset den enkeltes behov – hvad enten du har ondt i nakke og skuldre, lider af spændingshovedpine, eller blot ønsker en stund til afstressning og velvære.
For mig handler massage om mere end blot at løsne muskler. Det handler om at skabe et rum, hvor du kan mærke dig selv igen og gå herfra med en følelse af lethed, energi og balance.
Der er åbent i min klinik eftermiddage og aftener + lørdage. Og du skal være så velkommen til at skrive en sms på 506 506 95 eller en mail på jens@jhmassage.dk – du er naturligvis også velkommen til at ringe, men jeg tager ikke telefonen når jeg er i behandling. Og endelig kan du booke en tid på hjemmesiden.
