
100 km i maj måned
I maj måned går jeg 100 km for en verden uden sclerose.
Det gjorde jeg også sidste år. Nu gentager jeg det hele.
Jeg gør det for at støtte kampen mod en alvorlig og invaliderende sygdom, som hver dag påvirker tusindvis af mennesker – både dem, der lever med sclerose, og deres pårørende.
Jeg støtter foreningen af flere grunde, dels fordi to at min allernærmeste er ramt, dels fordi jeg som massør har interesseret mig for at hjælpe med lindring af muskelspasmer, muskulær stivhed, smerteproblematikker, udtalt træthed og angsttilstande, og endeligt fordi jeg har ladet mig inspirere af min datter, der fungerer som ambassadør for foreningen.
Hvis du vil støtte mig i at støtte foreningens kamp mod sclerose kan du støtte min 100 km-udfordring ved at donere et valgfrit beløb til min personlige indsamling. Alle bidrag går direkte til den livsvigtige forskning i sclerose – og hvert eneste beløb gør en forskel.
Bare i Danmark alene vil det være mere end 19.000 mennesker der får glæde af støtten. Man kan ikke altid se sclerose udefra, men konsekvenserne er meget virkelige.
Af hjertet tak for din støtte.
#yougo #100kmforenverdenudensclerose #jhmassage
